• icon

Absalon Slagelse

Byggeperiode: Juni 2019 - 2021
Beliggende: Sdr. Stadionsvej 30, 4200 SA
Areal: 12.500 m2
Bygherre: Professionshøjskolen Absalon
Arkitekt: Cubo Arkitekter og Rønnow Arkitekter
Landskabsark.: Marianne Levinsen
Ingeniør: ÅF Buildings Denmark (tidligere Midtconsult)

 

c.c. contractor har sammen med Cubo Arkitekter, Rønnow Arkitekter, landskabsarkitekt Marianne Levinsen og Midtconsult Rådgivende Ingeniører (idag ÅF Buildings Denmark) vundet konkurrencen om nyt byggeri til Professionshøjskolen Absalon i Slagelse.Totalentreprisen omfatter opførelse af et nybyggeri på ca. 12.500 m2 med tilhørende udearealer og parkering - tæt på banen.

Det samlede byggeri skal indholde undervisningslokaler, særlige faglokaler, kantine, fællesarealer, kontorer og mødelokaler og vil danne rammen for udvikling af samspillet mellem flere forskellige uddannelser (Socialrådgiveruddannelsen, Efter- og videreuddannelsen EUV, Pæadagoguddannelsen, Ernærings og sundhedsuddannelsen, Sygeplejerskeuddannelsen) og fællesadministrationen for Absalon.

En langstrakt, terrrasseret og kompakt bygningsstruktur
Hovedorganiseringen tager udgangspunkt i ønsket om at samle bygningsenhederne i en kompakt bygningsstruktur – både ud fra bæredygtige og funktionelle aspekter. Absalons samlede bygningsmasse nedskaleres som en komposition af forskudte bygningsvolumener.

Herved rejser Absalon sig op i det flade jernbaneterræn og bygningerne terrasserer og tilpasser sig skalaen i det lave by- og parcelhuskvarter.

Mellem jernbaneterrænet mod nord og det rekreative grønne mod syd ligger de forskellige bygningselementer og spænder ud, som funktionelle ’huse’ der danner ryg mod den støjende jernbane og trapper ned mod syd og SDU, hvor Absalon inviterer ind, åbner og griber skalaen i både SDU og de omkringliggende bygninger.

Denne ’terrassering’ af bygningsenheder har flere kvaliteter. Dels markeres byggeriets funktionsafsnit og selve byggeriet som en samling af fl ere uddannelser, og dels skabes et uhøjtideligt formsprog, uden fortidens monumentalitet. Det meget store hus er blevet tilpasset stedets karakter, som en samling ’funktionshuse’ og sammen med SDU vil Absalon Slagelse markere campuskarakteren som et nyt centrum for området.

 

 

Tilbage til oversigten