• icon

Lyngbyen Gullestrup

Opført:

2010-2012
Beliggende: Lyngens Kvarter, 7400 Herning
Størrelse: 538 lejemål
Bygherre: Herning Andelsboligforening - Fællesbo
Arkitekt: Poulsen & Partnere & Kr. Sandgaard Ark.
Ingeniør: Rambøll Danmark A/S 

 

Lyngbyen står færdig efter en renovering til 126 millioner kroner.

Visionen er, at Lyngbyen skal være et boligområde, som beboerne er glade for at bo i, og som opfattes af både beboere og andre som en bydel med sin helt egen karakter – nemlig der, hvor mange forskellige mennesker mødes og hvor der er plads til alle; et sted, som menneskeligt tilbyder mangfoldighed, og boligmæssigt tilbyder forskellighed i lejlighedernes indretning og udeområder.

Beboerindragelse
Forud for byggeriets opstart blev der afholdt workshops med byggeriets partere for bl.a. at informere beboerne om omfanget af aktiviteterne samt at informere og drøfte hvordan de enkelte aktiviteter vil få indflydelse på beboernes hverdag. Et godt samarbejde med bygherre og brugere er en væsentlig forudsætning for et godt resultat.

For at nedbringe antallet af tomme lejligheder, som ikke tidligere har kunne udlejes, har man valgt at vælte en af boligblokkene med 50 lejligheder og etableret en ny park på stedet. De andre blokke, med 453 lejligheder, har fået renset facaderne, nye gavle er blevet muret op, lejligheder bygget om, nye køkkener sat ind, ventilation og varmesystem fornyet.

Helhedsplanen er lykkedes og det er blevet en pænt og attraktivt område. Desuden har Lyngbyen fået samlingsstedet Byens Hus, som er med til at fremme sammeholdet blandt beboerne.

Tilbage til oversigten