• icon

Turbinehallen

Opført: 2011
Beliggende: Dalgas Alle 7, Herning
Areal: 700 m² ombygning samt 250 m² indskudt etage
Bygherre: Ejendomsselskabet Dalgas Allé 1-3
Arkitekt: c.c. contractor tegnestuen A/S
Ingeniør: Bent Moesby A/S 



De kommunale værkers gamle grund midt i Herning er udpeget til at være et nyt byudviklingsområde. Gamle huse og værksteder er allerede udskiftet med andet byggeri, og tidligere garageanlæg står også til at blive erstattet af byggeri til liberale erhverv. Men midt i det hele ligger den tidligere turbinehal, der inden opførelsen af det moderne kraftvarmeanlæg sørgede for herningensernes elproduktion. En smuk og bevaringsværdig ejendom med historie og autenticitet.
Her har c.c. contractor for ejer skabt en moderne kontorbygning, hvor det ydre udseende stort set er bevaret. Samtidig har man indvendigt kombineret de storladne rumforhold med højt til loftet og råt look med absolut tidssvarende interiør og indretning. Således er der skudt et dæk ind, der både bryder rummet og samtidig tillader blikket at søge mod loftet og se den gamle kran, der er med til at bevare husets sjæl og gode historie.
Udformningen er sket i et tæt samarbejde med lejeren, Rationel, der selv har produceret nye, håndlavede vinduespartier fra egen fabrik. Med ibrugtagningen har Rational flyttet sit domicil til Herning.
Tilbage til oversigten