• icon

Snejbjerg Skole og Multihaller

Byggeperiode: Oktober 2013 - Juni 2015
Beliggende: Nørretanderupvej 28, 7400 Herning
Areal: 13.000 m²
Bygherre: Herning Kommune
Arkitekt: Kjaer & Richter A/S og Arkitektfirmaet Gorm Nielsen
Landskabsark: VEGA Landskab
Ingeniør: Midtconsult P/S

 

Den nye Snejbjerg Skole, med plads til 450 elever, tager udgangspunkt i landskabet og ønsket om, at skolen skal fungere som en ny katalysator for aktiviteter i lokalområdet. Skolen ligger på kanten af byen og landskabet og udformes, så børn og voksne inviteres ind i skolen og kan bruge de mange faciliteter på forskellige måder i dag- og aftentimerne. Skolen bliver et kulturelt, socialt og identitetsskabende omdrejningspunkt for alle byens borgere.

I skolekomplekset findes en række udadvendte bydelsfunktioner som Torv, multisal, tandklinik, ungdomsskole og idrætsfaciliteter.

Det nye Torv, som er hjertet i bygningen, skabes af mellemrummet mellem en serie sammenstillede bygningsvolumener. En ny aktivitetsplads ligger i forlængelse heraf og indbyder til udendørs ophold og samvær, mens et aktivitetsbånd skaber en dynamisk, visuel og fysisk forbindelse mellem skolen og det omkringliggende boligområde og sikrer en tryg skolevej.

Bygningen er meget transparent, hvilket bevirker at naturen bliver nærværende og farver rummene, og dagslyset giver energi.

Skolen bygges sammen med den eksisterende idrætshal. Hallen udvides med en række nye idræts- og bevægelsessale, der formidler overgangen til det centrale skoletorv. Denne organisation af skole og idrætsfaciliteter omkring et fælles atrium sikrer optimal interaktion imellem aktiviteterne og styrker oplevelsen af at være en del af det store fællesskab.


 

Tilbage til oversigten