Vinder af Rasmus Rask Skolen i Odense

Del på LinkedIn
01.04.2025 . VINDERPROJEKT

c.c. contractor har i samarbejde med Kjaer & Richter og AFRY vundet totalentreprisekonkurrencen om at designe og opføre en ny tilbygning samt modernisere dele af Rasmus Rask Skolen, herunder skolens idrætshal, Rasmus Rask Hallen.

Projektet omfatter både projektering og udførelse af en ny, moderne tilbygning, der skal integreres harmonisk med skolens eksisterende bygningsmasse, samt en omfattende renovering og opgradering af udvalgte undervisningslokaler og faciliteter. Rasmus Rask Hallen vil ligeledes blive gennemgribende moderniseret for at imødekomme nutidens behov for funktionalitet, fleksibilitet og bevægelsesglæde.

Vinderforslaget tager afsæt i ønsket om at gøre Rasmus Rask Skolen til et samlingspunkt for både elever, ansatte og det omkringliggende lokalsamfund. Arkitekturen er tænkt som et aktivt læringsmiljø, hvor rumlig kvalitet og pædagogiske ambitioner går hånd i hånd. Der lægges vægt på fleksible læringszoner, naturligt lysindfald og grønne opholdsarealer, som sammen skaber rammerne for en inspirerende og inkluderende skoledag.

keyboard_arrow_up