Fællesskabets Hus i Ry er taget i brug

Del på LinkedIn
28.01.2020 . Indvielse

Fællesskabets Hus i Ry ved Skanderborg blev officielt indviet tirsdag den 28. januar 2020. Det nye byggeri i Skanderborg Kommune rummer 72 demensvenlige plejeboliger og et fælleshus, der skal fungere som et socialt centrum for lokalsamfundet.

I takt med at vi lever længere, ændres også de udfordringer, som danske plejehjem skal håndtere. Især demens er blevet en af vor tids største velfærdsudfordringer. Af de omkring 41.000 danskere, der bor på plejehjem, er to tredjedele ramt af demenssygdom. Det stiller store krav til de omgivelser, beboerne befinder sig i.

Netop den udfordring har partnerne bag Fællesskabets Hus sat sig for at løse i udformningen af det nye byggeri. Ambitionen har været at lave et foregangseksempel på et kommunalt velfærdsbyggeri, der både er smukt, inkluderende og funktionelt.

Fællesskabets Hus er tegnet af Link Arkitektur, C.C. Contractor er totalentreprenør, Erik Arkitekter er bygherrerådgiver, og Cowi er ingeniører.

Læs mere om byggeriet i Dagens Byggeri.

keyboard_arrow_up