Velkommen til vores nye hjemmeside

Del på LinkedIn
07.11.2019 . Website

Vi har løbet stærkt for at få vores nye hjemmeside klar til lancering – og vi har glædet os meget til at vise den frem. Brugervenligheden er i top, og det har været meget vigtigt for os at have fokus på, at det skal være nemt og enkelt at navigere rundt på vores nye hjemmeside. 

På siden kan I læse om vores værdier og kompetencer samtidig med, at I kan finde eventuelle stillingsopslag og henvendelser vedr. praktikophold under menupunktet Karriere. Det er desuden muligt at få et indblik i de ydelser vi tilbyder til vores kunder, hvilket blandt andet omfatter projekt- og byggestyring. 

Teknologisk udvikling
Det er vigtigt for os at have en let tilgængelig og moderne hjemmeside, da vi gerne vil være en af de entreprenørvirksomheder, der går forrest, når det kommer til teknologisk udvikling. Hjemmesiden matcher på den måde vores teknologiske ambitioner.

I vores job benytter vi blandt andet teknologien til at styre processen, så alle faggrupper der er en del af projektet hele tiden har overblikket. På den måde undgår vi misforståelse, og sikrer os, at de projekter vi arbejder med altid er så effektive som muligt.

Vores nye hjemmeside imødekommer således vores mål om at have en moderne og digital tilgang til entreprenørfaget, hvilket vi er rigtigt stolte af.

Ny hjemmeside – samme fokus og værdier
På trods af moderne teknologi og en digital tankegang, har vi stadig det samme fokus hos c.c. contractor. Vi er en bred entreprenørvirksomhed, der altid har høj kvalitet og etik i højsædet. For os er en aftale en aftale.

Teknologi gør det ikke alene, og derfor har vi mange erfarne og dygtige medarbejdere, som med sund fornuft og en pratisk tilgang styrer vores projekter i mål. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt, da det er afgørende for, at de altid kan levere de bedste resultater.

Vi håber I finder siden brugervenlig og informativ – god læselyst.

keyboard_arrow_up