keyboard_arrow_down

Aarhus Kommune opfører nyt bæredygtigt læringsbyggeri i Nye
Ravnbakkeskolen

Type: Lærings- og aktivietsbyggeri  / Bygherre: Aarhus Kommune / Sted: Elstedvej 95, 8200 Aarhus Nord
Ingeniør: AFRY / Arkitekter: Kjaer & Richter og Christensen & CO / Landskab: LYTT / Entreprenør: c.c. contrator
Størrelse: 14.500 m²  / Anlægssum: 248 mio. kr. ekskl. moms  / Status: Under udførelse
Kontaktperson: Byggeleder Anders Møller, anders@cc-contractor.dk

Her kan du kan følge byggeriets fremdrift

Fase 2

Kældergruben er blevet færdigudgravet, og der pågår støbning af fundamenter samt anlægning af kloak. 

Derefter skal der rejses betonelementer i kælder og støbes betongulv.

Fase 3

I Indskolingen er betonvægge og dæk ved at bliver monteret, inden arbejde med tag og vinduer pågår.   

Den nye bæredygtige bydel i Nye får med Lærings- og aktivitetsbyggeriet, Ravnbakkeskolen, et innovativt læringsbyggeri, der danner rammen om et lokalt og socialt kraftcenter for både skole, fritid og kulturliv. Projektets idémæssige afsæt er en hyldest til naturen og de selvgroede fællesskaber, i og omkring naturen.

Væksthuset er Lærings- og aktivitetshusets ’hjerte’ og det samlende midtpunkt for fællesskaber og bæredygtig læring. Et frodigt univers, hvor lys, luft, beplantning og bæredygtige elementer skaber en helt særlig stemning mens ovenlys og store vinduespartier åbner op for dagens- og årstidernes skiften.

Bæredygtige tiltag

Projektet certificeres til DGNB Sølv. I udformningen af skolen har bæredygtighed været en vigtig designdriver for at udvikle et robust og fremtidsorienteret hus. Konkrete bæredygtige tiltag som genanvendelse af overskudsjord på grunden, let adgang til overdækkede udendørs læringsrum, valg af naturlige og bæredygtige materialer, skruede løsninger og minimeret malerentreprise/afgasning er med til at give en håndgribelig oplevelse af bæredygtighed.

"GROBUND” er grundlag for en rigtig god skole, hvor børn kan lege, lære
og mødes med kammerater – både i skoletiden og i fritiden.
Jeg synes, at byggeriet er nytænkende og skriver sig ind i områdets ånd
med et bæredygtigt design og ambitioner om en grønnere fremtid.
Samtidig er selve byggeriet visionært udført med flydende overgange
mellem læringsrum inde og ude, ligesom skole, fritid og kulturliv er tænkt godt sammen.
Jeg er sikker på, det bliver et hus fuld af liv fra morgen til aften.”

Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge

Lokal forankring

LANDSKABET - bygger videre på Nyes grønne og bæredygtige ambitioner, inspireret af områdets iboende særkende - terrænet, frodige vandmiljøer og varierede naturtyper. Ét sammenhængende grønt landskabstæppe bølger fra skoven over fælleden og ind under huset. Grænserne mellem ude og inde flyder sammen – og synergien mellem læring og natur sætter lege- og læringsstile i spil, og sikrer en meningsfuld hverdag grundfæstet i landskabets sanselige sprog.

 

Bæredygtig læring

Målet er et HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIGT DESIGN, hvor energitiltag, bevidst materialevalg og arkitektur smelter naturligt sammen, og hvor det pædagogiske potentiale håndgribeliggøres på flere niveauer. Vi vil bruge bæredygtighedsstrategien som metode-tilgang og designdriver for at udvikle den arkitektoniske kvalitet og indfri målene om et fleksibelt og robust designkoncept med fokus på synlige og aktive bæredygtige tiltag.

 

Synergi og sammenhængskraft

EKSPONERING, UDSYN OG NYSGERRIGHED dyrkes i det fysiske rum. Transparens mellem funktioner, tema-udstillinger, taktile overflader åbne værksteder og skiftende scenografier inspirerer børn og voksne til at opsøge ny viden og afprøve nye veje. Synlige bæredygtige tiltag eksponerer skolens værdier og motiverer til bæredygtig adfærd og socialt ansvar for både skole og lokalsamfund.

Krop og hånd

AT TÆNKE MED ‘KROP OG HÅND’ gennemsyrer læringsmiljøet med åbne værksteder, bevægelseszoner, væksthuse og udebaser i terrænet. Skabertrangen styrkes ved brug af ‘instant prototyping’ og analoge modeller, hvor ideer visualiseres, testes og faciliterer evnen til hurtigt at afprøve og realisere ideer. Bevægelse inde, ude, oppe, nede, på trapper og tagflader motiverer til fysisk aktivitet, som en naturlig del af dagligdagen.

 

Fælleskaber

SKALÉRBARE FÆLLESSKABER Access over ownership og nye former for deleøkonomi vil præge fremtiden. Derfor skal der være åben adgang til bygningens faciliteter 24-7. I medieværkstedet kan man producere Kickstartervideoer, madværkstedet fungerer som folkekøkken og man kan eksperimentere med totalteater og musik på torvets åbne scene. Shared spaces optræder i flere former på alle niveauer og danner ramme om både små og store fællesskaber.

 

Flydende grænser

FLYDENDE GRÆNSER mellem fagligheder, aldersgrupper og virksomheder skaber nye muligheder for at realisere ideer på innovative måder. Projektorienterede forløb med konkrete udfordringer motiverer elever, mens forenings- og kulturtilbud i huset sætter fokus på det samskabende fællesskab. Flerbrugerhuset understøttes af mange muligheder for rumlig opdeling af beslægtede funktioner, som styrker ejerskabet på tværs af skole og lokalmiljø.

 

 

keyboard_arrow_up