
C.C. Contractor vinder totalentreprisen på Nyt Neurorehabiliteringscenter i Brønderslev
Vi er glade for at kunne meddele, at vi er blevet tildelt opgaven som totalentreprenør på opførelsen af det nye Neurorehabiliteringscenter i Brønderslev for Region Nordjylland.
Projektet realiseres i samarbejde med Cubo Arkitekter, DETBLÅ og ABC- Rådgivende Ingeniører. Region Nordjylland har efter en grundig evaluering vurderet, at vores tilbud var det økonomisk mest fordelagtige, og vi er meget glade for den tillid, der er vist os.
Et moderne og bæredygtigt specialhospital
Det nye center bliver et fremtidssikret neurorehabiliteringshospital med særligt fokus på:
Helende og funktionel arkitektur med hjemlige, trygge rammer
Bæredygtige løsninger med stor anvendelse af biogene og genbrugte materialer
Robuste tekniske valg med lavt drifts- og vedligeholdelsesbehov
En gennemarbejdet organisations- og processtruktur, der sikrer høj kvalitet og effektiv styring i alle faser
Projektet bliver et referencebyggeri inden for moderne neurorehabilitering og vil sætte nye standarder for både arkitektonisk udtryk og funktionel indretning i sundhedsbyggeri.
Klar til byggestart i foråret 2026
Vi ser frem til at igangsætte byggeriet og skabe rammerne for et hospital, der gør en forskel – i tæt samarbejde med Region Nordjylland og øvrige projektparter.
Visualiseringer: Cubo Arkitekter