Første spadestik til ny daginstitution i Solrød

Del på LinkedIn
08.10.2025 . 1. SPADESTIK

Mandag den 6. oktober 2025 tog vi officielt hul på byggeriet af den nye daginstitution beliggende ved Engmosevej.

Byggeriet af Solrød Kommunes nye daginstitution i strandområdet er nu i gang – og det var børnene fra Vuggestuen Solstrålen og Spiren, der tog de første spadestik sammen med borgmester Emil Blücher og udvalgsformand Regine Hovmøller.

c.c. contractor er totalentreprenør på projektet, der skal skabe moderne og bæredygtige rammer for 84 børn fordelt på syv vuggestuegrupper. Den nye institution bliver indrettet med lyse, åbne rum og inspirerende udearealer med fokus på leg, natur og trivsel.

Byggeriet forventes færdigt i 2026.

keyboard_arrow_up